Video

Titel: Outlander – sæson 1

Genre: Drama, Science fiction

Årstal: 2014

Længde: 16 episoder

Skuespillere: Caitriona Balfe, Sam Heughan, Duncan Lacroix

Se den her: Viaplay, Netflix

MIN VURDERING

9,8/10

Outlander er et historisk drama i det skotske højland – med et uventet tvist.

Amerikanske Diana Gabaldon har skrevet den gribende, historiske romanserie Outlander, som danner baggrund for filmatiseringen.

Vi følger den engelske sygeplejerske Claire Randall, som genforenes med sin mand Frank efter afslutningen af anden verdenskrig. Claire og Frank er taget til Inverness i Skotland for at finde hinanden igen, og for at Frank kan forske i sine rødder. I et sammentræf af omstændigheder, rører Claire ved de mystiske sten ved Craig na Dun, og transporteres fra 1945 til 1743.

Claire vågner op midt i et ulmende oprør mellem de britiske styrker og de stolte højlændere. Hun samles op af MacKenzie-klanen, som nyder godt af hendes evner som healer. Men Claire vil tilbage. Tilbage til Craig na Dun, til 1945 og Frank. Vil det lykkes hende? Og hvordan? Eller er hun dømt til at acceptere et nyt liv i 1740’erne med en stolt skotte ved navn Jamie?

Derfor bør du se serien

Hvis du er til historiske dramaer med hovedpersoner, som går lige i hjertet, så er Outlander noget for dig. Når først hjernen har accepteret, at Claire i sandhed er rejst tilbage i tiden, så er det blot at følge med på rejsen.

Claire og Jamie er skal uendeligt meget igennem. Deres kærlighed er overbevisende og ægte, lidenskabelig og gribende. Og historien om skotternes kamp for uafhængighed portrætteret på en overbevisende måde.

Serien sætter en stor ære i at skyde med de rette kulisser, og hvor findes de smukkere end i det skotske højland.

Billedet er © Starz. Ingen krænkelse af ophavsretten er tilsigtet.