“Dedicated to those who fell and to those who carry on. May we never forget”

Sådan står der på mindesvæggen for de mere end 400 first responders, som mistede livet i forsøget på at redde så mange som muligt ud af to brændende bygninger.

2.977 mennesker mistede livet og mere end 6.000 blev såret.

May we never forget

Den 11. september 2021 er 20-års dagen for det forfærdelige terrorangreb i USA.

Dagen står mejslet i min hukommelse, og den blev skelsættende for den vestlige verdens opfattelse af sikkerheden på egen jord.

Jeg husker tydeligt 9/11

Jeg husker tydeligt den dag, selvom det er 20 år siden. Vi var i England. Min engelske svigerinde havde inviteret familien til 40 års fødselsdag i Portsmouth – festen blev holdt den 8. september.

Tre dage senere kørte min daværende mand med bil og trailer til Kent for at tømme det hus, vi havde haft lejet ud og nu solgt.

Jeg sad alene i et lejet sommerhus i Hampshire sammen med vores helt unge døtre.

Fjernsynet kørte i baggrunden. Det var midt eftermiddag i England. Nyheden kom hurtigt omkring den forfærdelige ulykke – et fly havde ramt det ene af de to tvillingetårne, World Trade Centers i New York.

Vi tror det er et uheld

Ganske kort tid efter sker det, som ingen havde forestillet sig ville ske. Endnu et fly rammer sammen med den forfærdelige erkendelse af, at det ikke var et uheld. To fly, som rammer hvert sit tårn, på en dag med blå himmel – det kan ikke ske.

Og derefter kom katastroferne i en lind strøm. Et fly rammer Pentagon. Sydtårnet, som var det sidste tårn, der blev ramt, kollapser i en røgsky. Et fly styrter ned i Shanksville, Pennsylvania. Nordtårnet kollapser. En enorm sky af aske og støv omhyller Lower Manhatten.

I luften blot tre dage senere

Blot tre dage senere, den 14. september, havde jeg flybilletter hjem til Danmark. At skulle afsted på et fly stod ikke øverst på ønskelisten lige der.

På vej til lufthavnen holdt biler ind til siden for at markere to minutters stilhed, herunder for at mindes de mange briter som mistede livet i tvillingetårnene.

I lufthavnen var der kaos. Alt skulle tjekkes og ingen havde styr på procedurerne. Vi kom jo fra en verden hvor man måtte have alt muligt med i kabinen. Det tog noget at overbevise politiet om, at jeg nødvendigvis måtte have bleer med til min baby.

Hjem kom vi, og verden blev aldrig den samme igen. Vi gik i krig i Afghanistan og derefter Irak. Og flyrejser indebærer omfattende sikkerhedsrestriktioner og -procedurer.

Besøg på 9/11 memorial

I 2018 besøgte jeg New York og Ground Zero for første gang. En oplevelse, der ikke kan beskrives, men bør opleves af alle.

To store huller i jorden markerer, hvor hvert af de to tårne stod. Navnene på de omkomne står skrevet langs kanten af konstant rindende vand.

Et nyt tårn – One World Trade Center – står til den ene side. Trods min højdeskræk var jeg oppe i tårnet, som måler 1776 fod til markering af året for underskrivelse af den amerikanske uafhængighedserklæring.

Begivenhederne den 11. september 2001 skal fortælles og genfortælles, for kun gennem historien kan vi træffe bedre beslutninger for fremtiden!