MeToo debatten kører i en ny og større version 2 i Danmark. Den første bølge kan vel nærmest betegnes som et lille bøvs af utilfredshed, som hurtigt blev gemt og glemt. Og livet gik videre i et krænkefrit Danmark. Eller gjorde det?

Med Sofie Lindes offentlige kindhest til de chefer og højtstående personer, som stadig bruger deres magt til at dominere, er debatten blusset op igen i Danmark. Og i modsætning til i 2017, så har ulmende flammer udviklet sig til et bål.

Rod i de Radikale

Flere sager dukkede op i mediebranchen. Så fulgte hospitalerne. Men den store, meget offentlige skandale kom først, da formanden for De Radikale Venstre Morten Østergaard måtte gå til bekendelse og indrømme, at den krænker, han havde taget en snak med om krænkelse, faktisk var ham selv. Og at det var sket gentagne gange.

Morten måtte trække sig fra lederposten.

Det skyldes kulturen

Sådan undskylder Københavns Overborgmester, at han gennem 30 år i politik har udnyttet sin position til at krænke unge kvinder. For det var jo ikke hans skyld, men derimod en kultur med alkohol under fester.

For den udenforstående er det oplagte spørgsmål: ”Hvis du ikke kan styre dig, når du drikker alkohol, kære Frank, skulle du så måske overveje IKKE at drikke i festlagt lag?” Er det for åbenlys en løsning?

Efter at have fremhævet sig selv som fakkelbærer for en kulturændring, har Frank Jensen nu trukket sig fra posten som Overborgmester.

Men hvad er egentlig spørgsmålet

At krænke eller ikke krænke. Hvad handler MeToo om i Danmark? Der er mange bud, og der er rigtigt mange forkerte bud – specielt hvis man læser på de sociale medier.

Definitionen på at krænke

Ifølge den Danske Ordbog defineres ”krænke” i forhold til seksuelle overgreb som at:

misbruge, befamle, begramse, gramse på, forgribe sig på, krænke, sexkrænke, forulempe, sexmisbruge, mishandle, forbryde sig mod nogen, voldtage, tiltvinge sig samleje, sexmishandle

Krænkelse i MeToo debatten handler om, at en person udnytter sin position af overlegen fysisk eller psykisk magt til at overskride de psykiske eller fysiske grænser hos en anden person, som typisk er fysisk underlegen eller i en underordnet position.

Krænkelsen kan ske mellem mænd og kvinder eller mellem to af samme køn.

Jeg venter stadig med spænding på den første mandlige praktikant / elev / sekretær, der melder sig i debatten efter at være blevet krænket af en kvindelig leder. Det ville skabe en kærkommen diversitet i debatten.

Krænkelse gennem magt

Krænkelse handler om at overskride grænser – og ikke graden af krænkelse. Mine grænser er forskellig fra dine – det er oplevelsen af at få sine grænser overskredet uden at kunne handle.

Krænkelse handler om, at en person udnytter sin magtposition til overskride en anden persons grænser.

Krænkelse er ikke

Krænkelse handler IKKE om: at flirte, at give velmente komplimenter uden bagtanker, et venskabeligt kram…

Hvorfor bruger vi så meget energi på at fjerne fokus fra den krænkende magtmisbrug til at ”nu må snart heller ikke give hinanden et kompliment mere”.

Lotte Rod udskammes stadig for at være nærtagende, selv efter at Morten Østergaard offentligt har indrømmet en lang historik med at være nærgående over for kvinder, herunder Lotte.

Fjern fokus fra ofre til kulturændring

Hvis krænkelser sker, når chefen bliver fuld, så bør chefen holde sig væk fra festen, droppe eller reducere sit alkoholindtag. Alkohol må aldrig blive en undskylding. Indtagelse af alkohol er et valg – medmindre man er offer for alkoholisme, og selv her er der mange holdninger.

Jamen hun* kunne jo bare have sagt nej dengang

Det er vigtigt at understrege og fremhæve, at mange kvinder* er stået frem igennem årene. Selvom det har været svært, og selvom de risikerede at blive stemplet som ”besværlige kællinger” eller ”hysteriske”.

Mange har oplevet ikke at blive hørt eller taget seriøst, nogle har oplevet, at krænkeren er fortsat i sin karriere i samme virksomhed eller en ny – og nogle få har accepteret, at der blev lagt låg på sagen.

At de mange sager kommer frem nu, handler ikke om, at alle kvinder har tiet stille i alle årene. Det handler om, at der er rigtigt mange kvinder. De, der ikke har turdet at stå frem tidligere, har samlet modet nu, hvor mængden af episoder kommer frem i dagens lys. Men sagen har altid været der – og den har fyldt hos dem, der er blevet krænket.

Helt overordnet set, så er det svært at sige fra over for chefen. De fleste af os kan sikkert komme i tanke om grænseoverskridende adfærd fra en chefs side. De færreste af os har haft modet til at sige ”Hey chef – det der synes jeg bare ikke er i orden”. Det gælder ikke kun adfærd over for en selv, men også den adfærd, man har set udført over for kolleger.

*Jeg har tilladt mig at tage udgangspunkt i, at de MeToo sager vi kender til, handler om, at en mand har krænket en kvinde, hvorfor krænkeren bliver omtalt som en mand og den krænkede som en kvinde (om end det kan være det modsatte).

Er patriarkatet bedre?

En tidligere (mandlig) sekretariatsleder for de Radikale har offentligt udtalt:

”Besindelse og omtanke blev skubbet helt til side af en feministisk, inkvisitorisk heksejagt forestået af en gruppe ikke-tilgivende, nådesløse furier og amazoner, som virker som om, de ikke helmer, før det ultimative matriarkat er indført på værste fundamentalistiske vis”.

En debat om grænseoverskridende seksuelle tilnærmelser bliver drejet til en bevidst handling fra en flok kvinder om at overtage magten i De Radikale Venstre – ja, måske endda samfundet.

Er det bedre, at patriarkatet består? Alt mandlige ledere fortsat forfremmer mandlige ledere i en uendelig cirkel? At kvinder overses på arbejdsmarkedet – og betragtes som objekter, bevidst eller ubevidst?

Som kvinde er jeg mildt sagt rystet over hans udtalelse, som jeg så sandelig håber er sarkastisk ment.

At krænke eller ikke krænke – er det spørgsmålet?

MeToo handler ikke om at krænke eller ikke krænke. Det handler om en fastgroet kultur uden ligestilling og personlig respekt.

Danmark kommer desværre ikke til at se de helt store kulturændringer, før dynamikken i toppen af erhvervslivets ledelse ændres gennem øget diversitet.

Vi har to overordnede udfordringer, hvis kulturen skal ændres:

Danske politikere skal tage de hårde, men nødvendige skridt til at sikre flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, inden det bliver for sent. For det handler ikke om manglende talenter, eller manglende kvalifikationer. Det handler om, at mænd forfremmer mænd, medmindre de er tvunget til andet
Det danske barselssystem fastholder kvinder i en underordnet rolle som plejer og mændene som forsørger. Vi må og skal ændre kulturen, så mænd holder og tager ansvar for en langt større del af barslen

Det ville være en kærkommen forandring, hvis MeToo debatten i Danmark – denne gang – vil lede til selvransagelse og kulturændringer og frem for alt skabe så store ringe i vandet, at magtfulde personer ikke længere vil kunne bruge deres magt til at krænke dem, der ikke kan sige fra.

Tror jeg det kommer til at ske? Jeg er desværre skeptisk. Danmark har i længe fået baghjul af de andre nordiske lande, hvad angår ligestilling.

Politik drevet af populisme levner ingen plads til radikal ændring af arbejdsliv og familieliv. Status quo er bedre end at udfordre forstokkede, konservative kulturnormer.