Boganmeldelse af Se mor jeg danser

Boganmeldelse af Se mor, jeg danser

“Se mor, jeg danser” er en smuk og bevægende biografi af og om Puk Elgård. Født som erstatningsbarn, er Puks opgave at gøre alle omkring hende glade. En barndom, hvor Puk står næsten alene med et forældrepar i forfald, alkohol og misbrug.

Som voksen journalist er Puk i USA. Hun får mulighed for at tage et afbræk fra arbejdet. Partneren Lothar og sønnen tager afsted på motorcykel, og Puk drager ud i New Mexicos ørken sammen med en flok indianerkvinder.

Formålet er at finde sig selv, rejse tilbage i tiden for at give fremtiden mening.

Puk Elgårds barndom, ungdomsår og voksenliv flettes ind i Puks oplevelser sammen med indianerne. Læseren tages med tilbage til fortiden gennem episoder fra Puks liv, efterhånden, som hun selv erindrer, konfronterer og finder afklaring.

Derfor bør du læse bogen

En sjælden gang falder jeg over en bog, som jeg har svært ved at lægge fra mig. “Se mor, jeg danser” er sådan en bog.

Jeg læste for mange år siden Claus Elgårds historie – en barsk fortælling om ludomani affødt af en voldsom barndom. Puks historie er anderledes, men bestemt lige så barsk.

Jeg ved af personlig erfaring, hvor stor indflydelse vores barndom – eller mangel på samme – har på vores voksenliv. Barndommen definerer os som mennesker, eller mærker os for livet. Nogle falder dybt og længe, og kommer aldrig op. Andre kæmper sig gennem livet med ar på sjælen. Og nogle få lykkes at fungere på trods.

Puk er et livsstykke. Eksemplet på en stærk kvinde, som kæmper, og nogle gange lykkes. Hun bærer på sine ar, som mange af os gør. Og hun nægter at lade dem definere sig. Jeg måtte blinke et par ekstra gange under de sidste kapitler af bogen.

En hyldest til dig: Woman who dances on Earth.