I Peter von Scholtens fodspor på St. Croix

Som de fleste danskere, har jeg hørt om Peter von Scholten. Og da anledningen bød sig, var det en helt speciel oplevelse at besøge en af de tidligere dansk-vestindiske øer. Jeg fik for alvor mulighed for at gå i Peter von Scholtens fodspor på St. Croix. Det var her, at Peter von Scholten boede som vejermester og sidenhen generalguvernør for Danmarks lille koloni på den anden side af kloden.

Dansk koloni i Caribien

I dag er St. Croix en del af de Amerikanske Jomfruøer (US Virgin Islands). Men fra 1733 og indtil 1917 hørte øen under den danske krone sammen med de omkringliggende øer St. Thomas og St. Jan. I 1917 solgte Danmark øerne til USA for 25 mio. USD.

Dansk Vestindien er et meget anderledes, og desværre også sort, kapitel i Danmarks historie. Det var her, vi holdt slaver og dyrkede bomuld. Danske plantageejere under opsyn af en dansk generalguvernør. Mest kendt er Peter von Scholten, som var aktiv under i slaveriets officielle ophør i 1848. Uden den gratis arbejdskraft, blev Dansk Vestindien en stor udgift for den danske statskasse, hvilket ultimativt blev afslutningen på Danmarks rolle i Caribien.

I dag bor der i omegnen af 50.000 mennesker på øen, primært efterkommere af slaverne. Udefra set er det en idyllisk ø, men jeg så dog rigtigt meget fattighed og store områder, som var blevet udslettet af tropiske storme.

Hovedstaden på St. Croix hedder Christiansted (efter kongen). Den anden by på øen hedder Frederiksted.

Vejerhuset

Det var i Vejerhuset, at sukker, tobal, bomuld, indigo og rom blev vejet og pålagt skatter til den danske konge, inden varerne blev udskibet fra øen. I dage uden elektronisk kontrol var det nemt for vejermesteren at skumme fløden, og lægge lidt i egen lomme. Det var almindeligt kendt, og derfor meget attraktivt at være Vejermester. Peter von Scholten tog officielt ophold på St. Croix i 1814 som Vejermester.

Området omkring Vejerhuset og stierne mellem de officielle bygninger er belagt med gule mursten. Det er mursten fra teglværkerne omkring Flensborg Fjord, som – sammen med slaver – blev brugt som ballast på skibene fra Danmark.

Vejerhuset.

Vægten i vejerhuset.

Toldboden

Toldboden indkasserede afgifterne til den danske stat fra 1760 til 1878. I dag er bygningen hovedkvarter for National Park Service.

Bygningen er en nedskaleret kopi af toldboden på skibsbroen i Aabenraa – begge tegnet af den danske arkitekt L. A. Winstrup.

Træerne i parken omkring de historiske bygninger er mahognitræer.

Fort Christiansværn

Vartegnet over Christiansted, Fort Christiansværn, stod færdigbygget i 1749. Fortet blev opført på resterne af det franske fort Saint Jean fra 1645.

Foran fortet står et skillerhus, præcist på det sted, hvor et stod i gamle dage. Man kan ikke lade være med at tænke på de stakkels danske soldater, som stod vagt i en uniform af uld.

Fortet var hjem til soldaterne, og indeholder også en hel masse fangerum. Der er “luksusrum” med et vindue, og så små fangerum, som typisk blev brugt til afstraffelse af slaver.

I de senere år er bygningerne blevet brugt som politistation og som retsbygning. I dag er det et museum.

Billeder fra fra Fort Christiansværn.

Udsigt fra Fort Christiansværn.

Guvernørbygningen på St. Croix

Den danske regering købte bygningen i 1771 for at bruge den som residens for generalguvernøren. Den midterste del blev bygget i 1747 af Johan Schopen, en prominent dansk handelsmand. Peter von Scholten opkøbte de omkringliggende bygninger i 1830 for at udvide guvernørbygningen. Det er en meget speciel følelse at bevæge sig rundt omkring de smukke bygninger og se det danske flag veje. Godtnok sammen med Stars & Stripes, men alligevel.

I dag rummer bygningen officielle ministerier og embedsfolk.

Guvernørbygningen på St. Croix.

Peter von Scholtens balsal

Jeg er på en guidet rundvisning, som giver adgang til de historiske lokaler. Peter von Scholtens balsal er en del af de officielle repræsentationslokaler i bygningen i dag. En meget smuk sal med et billede af Frederik den 7., som var konge på det tidspunkt, hvor slaverne fik deres frihed.

Inden USA overtog øen, blev bygningerne ribbet. Det var først i 1952, at Danmark gav maleriet tilbage, så det kunne hænge i salen. Sammen med maleriet fulgte kopier af de oprindelige spejle, lysekroner og møbler. De oprindelige møbler fra balsalen er spredt omkring på Christiansborg i København.

I modtageværelset til balsalen står mahognistole med Frederik den 6. monogram. De er kopier af de oprindelige stole og en gave fra Dronning Margrethe, da hun besøgte øen i 1976. På væggen hænger også et portræt af Peter von Scholten.

Det var i denne balsal, at Peter von Scholten forargede den danske borgerskab ved at invitere frie sorte med til selskaberne, og naturligvis sin store kærlighed, den kulørte Anna Hegaard.

Peter von Scholtens balsal.

Christiansted

Efter den officielle rundvisning har jeg tid til at vandre i gaderne i byen. Det er helt tydeligt, at øen ikke har mange penge. Selvom bygningerne er smukke, så er de slidte. Lokalbefolkningen er helt afhængig af turisme for at overleve, og så skal der ikke mange orkaner til, førend levebrødet forsvinder. Den danske forhistorie er tydelig overalt.

En af de mange smukke, historiske bygninger.

St. Croix har været under mange herredømmer – ikke kun dansk. Kan du kende de andre flag?

Det oprindelige gadeskilt er falmet, men pudsigt, at amerikanerne har beholdt den danske betegnelse.

Caribisk idyl.

Nå ja, måske ikke altid idyllisk.

Derfor skal du tage til St. Croix

Inden jeg ankom til St. Croix, havde jeg læst Mick Vraas fortællinger om øen og Peter von Scholten. Det gjorde på alle måder besøget mere nærværende. Det er sundt at møde fortiden. Det er gennem den, at vi skal lære og forandre – og historien bliver nu engang mere nærværende, når man står midt i den.

Læs evt. mine anmeldelser af Peters kærlighed og Haabet her.

God tur til de tidligere Dansk-vestindiske øer